Chaussesten er små, tilhuggede stenblokke, typisk lavet af granit, der bruges som belægningsmateriale i veje, stier og pladser. De adskiller sig fra brosten ved deres mindre størrelse og skarpere kanter. Hvor brosten ofte er lidt større og mere uregelmæssige, er chaussestenen karakteriseret ved sin kompakte form og mere præcise mål.
Produktionen af chaussesten er et håndværk, der kombinerer rå styrke, præcision og forståelse for materialets natur. Det starter med udvinding af granitblokke og ender med små, håndholdte sten, der kan lægges i et utal af mønstre.
Sådan starter chaussesten produktionen – Udvinding af granit
Første skridt i fremstillingen af chaussesten er udvindingen af råmaterialet, som næsten altid er granit. Granit er særligt velegnet på grund af sin hårdhed, slidstyrke og modstandsdygtighed over for vejrlig.
Granit udvindes typisk i stenbrud, hvor store blokke sprænges eller skæres fri af klippen. I Danmark har især Bornholm og dele af Syd- og Østjylland haft historisk betydningsfulde stenbrud. Moderne metoder bruger diamantwire og hydrauliske kiler, mens sprængstof også kan anvendes til at frigøre større mængder sten.
Disse store råblokke transporteres til skæringsanlæg, hvor de videre bearbejdes.
Skæring og formning af chaussesten – Et præcisionsarbejde
Når granitblokkene ankommer til produktionsanlægget, bliver de først skåret i mindre plader eller bjælker. Denne del af processen udføres ofte med store savklinger eller wiresave udstyret med diamantsegmenter, som kan skære gennem det hårde materiale med stor nøjagtighed.
Herefter går man i gang med at tilpasse blokkene til chaussestensformat. Typisk er målene på en chaussesten omkring 9x9x9 cm, men de kan variere efter behov. De grovskårne bjælker hugges til i passende størrelser, ofte med hydrauliske kløvemaskiner, som kan dele granitten med høj hastighed og effektivitet.
Chaussesten formes i hånden – Det manuelle finarbejde
Selv i dag, hvor meget af produktionen er mekaniseret, kræver chaussesten en vis grad af manuel bearbejdning. Når stenene er skåret i grundformat, finjusteres de med håndværktøj – som hammer og mejsel – for at sikre rette kanter og en jævn, men stadig ru overflade, der giver godt fodfæste.
Dette håndværk kræver erfaring. En dygtig stenhugger kan hurtigt vurdere en stens struktur og afgøre, hvor den skal tilpasses. Målet er at skabe sten, der passer ind i hinanden uden for store mellemrum, men som samtidig har en smule ruhed til at blive liggende stabilt i sand eller grus.
Tørring, sortering og pakning af chaussesten – Klar til levering
Efter tilhugningen bliver chaussestenen sorteret efter størrelse og kvalitet. Uens eller fejlskårne sten frasorteres eller omformes. Mange producenter opdeler også chaussesten efter farve og struktur – f.eks. lysegrå, rødlig eller mørk granit – alt efter hvilken type projekt, de skal anvendes til.
Herefter pakkes stenene i bigbags eller på paller, ofte á 1 ton, og opbevares til levering. En ton palle indeholder typisk omkring 400–500 chaussesten, afhængig af størrelse og tæthed.
Stenene behøver ikke tørring i traditionel forstand, men de opbevares tørt for at undgå mosdannelse og for at bevare farven, særligt ved længere opbevaringstid.
Chaussesten anvendes i praksis – Fra produktion til belægning
Når chaussestenen er fremstillet og leveret til byggepladsen, begynder selve anlægsarbejdet. Stenene lægges i et underlag af afrettersand eller stabilgrus, alt afhængig af belastning og trafik. Der vælges forskellige mønstre som f.eks. buelægning, sildebensmønster eller lige linjer.
Det er vigtigt, at chaussesten lægges med en vis spænding og tæthed, så de støtter hinanden. Efter lægningen vibreres stenene ofte med en pladevibrator, og fugerne fyldes med stenmel eller grus for at stabilisere belægningen.
I moderne anlæg bruger man også chaussesten til at skabe permeable overflader – dvs. belægninger, som lader regnvand trænge ned og reducere afløbspres. Det er særligt populært i klimatilpasningsprojekter.
Kvalitetssikring af chaussesten – Ensartethed og holdbarhed
Kvaliteten af chaussesten vurderes på flere parametre: målfasthed, overfladestruktur, farveensartethed og modstandsdygtighed over for frost og slid. De bedste chaussesten holder i flere hundrede år og kan genanvendes igen og igen.
Der foretages ofte prøver i form af trykstyrketests, frost/tø-cyklus-tests og vandabsorberingstests for at sikre, at stenene lever op til standarderne – især ved leverancer til offentlige projekter, hvor kravene er høje.
Chaussestenens holdbarhed og fleksibilitet gør den særligt velegnet til byrum, hvor trafikforhold og æstetik skal gå hånd i hånd.
Fremtidens chaussesten – Kombination af tradition og innovation
Selvom chaussesten er et ældgammelt materiale, har det stadig sin plads i fremtidens byggeri. Kombinationen af lang levetid, æstetik og bæredygtighed gør dem attraktive for både kommuner og private.
I de senere år er der også kommet fokus på ergonomi og tilgængelighed. Derfor bliver chaussesten ofte kombineret med glatte ledelinjer eller taktile elementer for at forbedre fremkommeligheden for blinde og gangbesværede.
Nogle producenter arbejder desuden med nye typer chaussesten fremstillet af genbrugsmaterialer eller med indbyggede LED-lys til dekorative og funktionelle formål i moderne byrum.