Fjern selv graffiti fra din facade

Fjern selv graffiti fra din facade

januar 8, 2022 Slået fra Af Josefine

At vågne op en morgen og opdage at facaden ikke er samme farve som da man gik i seng – det er et mareridt. Det kan være sin opgave at få fjernet graffitien igen, så derfor kan det være en fordel at kende til sin husråd for at kunne spare betalingen til graffitirens. Der er dog nogle forbehold man skal have og noget viden man skal skaffe før man går i gang med at rense facaden.

 

Acetone

Acetone er også kendt som neglelakfjerner, men er utrolig effektiv til at fjerne graffiti på olieret eller lakeret træværk. Acetone er dog meget kraftig, så man skal tage sine forbehold, men start med en god mængde acetone på et gammelt håndklæde/viskestykke og gnid det på de udsatte områder. Du bør altid have handsker og måske endda et åndedrætsværn på, når du arbejder med acetone, da det er utrolig kraftigt og er hårdt for både hud og lunger.

 

Brug dog ikke acetone på umalet træ, beton eller mursten, da det kræver store mængder acetone for at kunne få graffitien væk. Det er simpelthen ikke ressourcerne værd.

 

Brun sæbe

Mange kender allerede den brune sæbe fra når man skal have fjernet fedt pletter eller madrester fra en bræddepande. Dog kan brun sæbe og blive brugt til at fjerne grafitti. Hvis man ikke kender til kemien i brun sæbe, så er brun sæbe meget alkalisk, som betyder at den har en utrolig høj pH værdi – altså er meget basisk. Dette giver det mulighed for at arbejde mod graffitien og få det fjernet. Det du skal gøre, er blot at smøre uopløst brun sæbe på facaden og dække det med husholdningsfilm for at give den brune sæbe ro til at arbejde.

 

Brun sæbe er ikke lige så farligt for dig som acetone, men det er det til gengæld mod facaden. Mange overflader tåler ikke at være i kontakt med alkaliske produkter i lang tid og vil derfor tage skade. Så du skal virkelig kende din overflade før du begynder at bruge brun sæbe, da man hurtigt kan komme galt afsted. Derfor anbefales det kun at bruge brun sæbe hvis du allerede har prøvet de på denne overflade før og set at det virker – dette kan ofte være en dyr læring at få sig hvis det går galt.

 

Professionel graffitirens

Det kan i mange tilfælde være en god idé at betale sig fra problemet. Man skal have meget viden om graffiti og rengøring med kemikalier for at kunne udføre effektiv graffitirens. Derfor kan det anbefales at du indsamler tilbud fra lokalområdet fra folk som tilbyder graffitirens og finder præcis den udbyder som du tænker kan udføre arbejdet til den kvalitet, som du ønsker.