Tips til optimalt hjemmearbejde

Tips til optimalt hjemmearbejde

februar 9, 2022 Slået fra Af Josefine

Du er måske en af de mange tusindvis af danskere som har haft utallige hjemmearbejdstimer takket været corona, hvis ja, så er du sandsynligvis også en af de danskere som har opdaget at det ikke nødvendigvis altid er lige let at holde koncentrationen derhjemme. Så herunder finder du en række tips, som kan hjælpe med at optimere effektiviteten derhjemme.

Et arbejdsområde

Det af det bedste du kan gøre, er at dedikere et specifikt område til arbejdet. Dette er selvfølgelig let gjort hvis du har et hus med mange værelser, hvis du har det, har du formentligt allerede gjort dette, men hvis ikke, så er en god ide at gøre det nu. Herefter er det vigtigt du overholder dette område, det vil sige at alt arbejde foregår der, ellers bliver det svært for at skelne mellem hvornår du er på arbejde og hvornår du ikke er.

En god kontorstol

Er der noget som forstyrrer arbejdet og effektiviteten så er det smerter, og disse smerter kan netop opstå hvis du sidder dårligt. Det kan være du ikke engang har en kontorstol, og bare sidder på en spisebordsstol, men det er ikke en god ide. At investere i en god og ergonomisk kontorstol er ikke bare godt for effektiviteten på arbejdet, men også godt for dig og din krop. Bruger du for lang tid i en stol som ikke er designet til arbejde, så er du i risiko for sætningsskader, særligt i udsatte områder såsom ryggen, nakken og skulderne.

Et hæve sænkebord

De fleste af os har et hæve sænkebord inde på arbejdspladsen, men ikke alle har fået det til hjemmekontoret endnu. Det kan der selvfølgelig være mange grunde til, og nogle sikkert rigtig gode. Men hvis du er en af dem, som ikke har opdaget glæden ved det endnu, så slår vi her et slag for investeringen i et hæve sænkebord. De er nemlig med til at undgå skader i kroppen, ligesom en god kontorstol. Dette skyldes at de er med til at aktivere din krop i løbet af en arbejdsdag, hvis du altså husker at bruge det. Anbefalingen er ikke at sidde i den samme position mere end en time ad gangen, og her kan hæve sænkebordet være en god aflastning for dig og din krop.

Struktur på arbejdsdagen

Mange af os laver fejlen hvor vi ikke har skruktur på arbejdsdagen. Dagen flyder lidt sammen med andre pligter, såsom opvask og vasketøj, men dette kan være med til at bryde den daglige rytme og vane. Og derfor kommer mange af os også til at arbejde om aften, uanset hvor lidt det så end er. Det bedste du kan gøre for dig selv, er at møde ind på hjemmekontoret, som du ville møde ind på et rigtigt kontor.